Landbrug-formand om svinedød: Det er ikke hundehvalpe – TV2/NORD

Det er ikke hundehvalpe

Det er ikke hundehvalpe

19. jan 2014, kl. 09:51 | Af: Ritzau
Opdateret: 19. jan 2014, kl. 09:52

Fødevareminister Dan Jørgensen (S) er ude på et skråplan, når han sammenligner døde pattegrise med hundehvalpe i sin tale for at forbedre dyrevelfærden inden for dansk landbrug.

Det mener formanden for Landbrug og Fødevarer, Martin Merrild.

- Jeg synes, at det er en underlig sammenligning, når Dan Jørgensen begynder at snakke om døde hundehvalpe.

- Jeg er ked af, at man lægger den negative tone an. Det er ikke fair over for de landmænd og forskere, der arbejder med det her hver eneste dag, siger formanden.

I Danmark dør cirka hver fjerde pattegris, inden den er fire uger gammel. Det svarer til 25.000 om dagen. Men det er forkert kun at se på dødelighedstallet, påpeger Martin Merrild.

- Det tal giver ikke mening, hvis det ikke sættes i forhold til, hvor mange grise der fødes hver eneste dag. Vi producerer cirka 30 millioner grise i Danmark. Og nogle er dødfødte og andre dør. Sådan vil det altid være.

- Men vi har nedbragt tallet, siger landbrug-formanden.

Dan Jørgensen vil indkalde landbrug, dyreværnsorganisationer, eksperter og politikere for at lave en handlingsplan for, hvordan man kan nedbringe dødeligheden blandt danske pattegrise og forbedre deres velfærd.

- Det vil være en meget bedre forretning for landmændene, hvis de 25.000 pattegrise overlevede og blev fedet op, så de kunne sælges som koteletter, end hvis de bliver destrueret, som det er tilfældet i dag.

- Jeg har ikke lagt mig fast på, hvad det er for en løsning, vi skal gå efter. Det vil jeg gerne have erhvervet med ind og foreslå, siger fødevareministeren.

Foruden et tiltag for at nedbringe dødeligheden, vil der også komme et opgør med rutinemæssige halekuperinger og kastrationer uden bedøvelse, lover ministeren.

Trods utilfredsheden med den skarpe tone fra fødevareministeren, er Landbrug og Fødevarer da også åben over for at deltage i drøftelserne.

- Hvis der er noget, vi har overset eller kunne gøre bedre, så skal vi have prøvet det af med det samme, siger Martin Merrild.


Erhverv – Google News

happy wheels

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

*

code

You may use these HTML tags and attributes: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>