Forskere: Mange komikere har psykotiske træk – Ekstra Bladet

En række usædvanlige karaktertræk kan være årsagen til, at komikere er i stand til at få andre mennesker til at grine, når de står på en scene.

Det er ifølge nyhedsbureaut Reuters konklusionen i et nyt studie, som er blevet offentliggjort i det anerkendte videnskabelige tidsskrift British Journal of Psychiatry.

Rapporten er baseret på en undersøgelse, hvor 523 komikere – 404 mænd og 119 kvinder – fra Australien, Storbritannien og USA har udfyldt et spørgeskema, som var særligt udformet til at belyse psykotiske personlighedstræk.

Mere psykotiske end gennemsnittet
De svar, komikerne gav, blev vejet op imod en kontrolgruppe med mennesker fra mindre kreative faggrupper. På baggrund af resultaterne nåede forskerne frem til det resultat, at komikere oftere kan sætte kryds ud for flere psykotiske træk end den øvrige befolkning.

- De kreative elementer, der skal til for at fremstille humor, er påfaldende lig de elementer, der karakteriserer mennesker med diagnoser som skizofreni og bipolar affektiv sindslidelse, siger psykolog, forfatter og forskningsleder Gordon Claridge fra University of Oxford til Reuters.

Kan være en god ting
Men ifølge forskerne er det ikke nødvendigvis en dårlig ting, at komikerne besidder psykotiske træk, da disse spænder over et bredt spektrum og i nogle sammenhænge også kan være gode.

- Selvom en skizofreni i sig selv kan modarbejde humor, kan den i en mildere form øge en persons evne til at sammenkæde underlige, usædvanlige ting og til at tænke uden for boksen.

DOKUMENTATION: Læs en opsummering af studiet her

- På samme måde kan en manisk tankegang, som kendetegner folk med bipolar affektiv sindslidelse, også hjælpe med at forme nye, originale og sjove forbindelser ved at kombinere forskellige ideer, forklarer Gordon Claridge.

Gordon Claridge fremhæver, at komikere ifølge studiet typisk besidder træk som impulsiv eller asocial adfærd samt en tendens til at undgå intimitet.

Blandt de andre træk, forskerne forsøgte at kortlægge, var en tro på telepati og paranormale oplevelser; problemer med at samle tankerne; inadvendthed og en markant dårligere evne til at mærke fysisk og social nydelse.


Sundhed – Google News

happy wheels

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

*

code

You may use these HTML tags and attributes: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>